Din indkøbskurv er tom
Bogen “Vejen til bedre billeder”
Bogen er på 140 sider og er delt op i fire praktiske hovedkapitler, der dækker de fire årstider.
Bogen er på 140 sider og er delt op i fire praktiske hovedkapitler, der dækker de fire årstider.
På lager
- På lager, kan sendes med det samme
- Gratis levering på ordrer over 499 kr.
Om produktet
For første gang nogensinde har holdet bag Digital FOTO lavet en komplet bog om fotografering til alle hobbyfotografer. “Vejen til bedre billeder” kommer hele vejen rundt om en lang række emner, der gør læseren i stand til at tage bedre billeder i næsten alle tænkelige situationer.
Bogen er på 140 sider og er delt op i fire praktiske hovedkapitler, der dækker de fire årstider. Du kan altså til hver en tid slå op i bogen under den aktuelle tid på året og finde inspiration, tips og vejledning til de motiver, der er aktuelle.
“Vejen til bedre billeder” viser dig trin for trin, hvordan du skal indstille dit kamera for at få de bedste billeder med hjem. Der er også masser af tips til billedbehandling, hvis du har lyst til at løfte dine billeder yderligere ved computeren. Det er dog ikke noget krav, og bogen kan sagtens læses og bruges af fotografer, der ikke billedbehandler.
I kapitlet om forår handler “Vejen til bedre billeder” om genrer som fugle, makro og bryllupsbilleder. Du kan i kapitlet om sommer glæde dig til bl.a. at dykke ned i portrætter, natur- og dyrefotos samt lyn og landskaber. Når det bliver tid til efterår, byder den nye bog på spændende artikler om nærbilleder af svampe, skov og lange lukkertider i byens lys. Grundig vejledning til at tage billeder af astro, nordlys og sort-hvid venter på dig i kapitlet om vinter.
Bogen er fyldt med illustrationer, billeder og letlæselig tekst, der gør det nemt for alle at blive bedre fotografer og få mere ud af deres kameraudstyr uanset niveau. Alle 16 afsnit er nemme at finde rundt i ved hjælp af den overskuelige opdeling.
Bogen “Vejen til bedre billeder” har
– 140 sider
– 4 kapitler med forår, sommer, efterår og vinter
– 16 forskellige fotogenrer
– 100-vis af illustrationer, tips og vejledninger